Bemærk: Dette er en basisside indeholdende et par centrale informationer. Er du interesseret i nærmere informationer, er du velkommen til at tage kontakt til forvaltningen. Adressen samt yderligere kontaktinformationer og åbningstider fremgår af infoboksen nederst på siden.
Hjertelig velkommen i »Amt Mittleres Nordfriesland«!
På denne hjemmeside finder du en række nyttige informationer om vores borgerservice, amtsforvaltningen og dens tjenesteydelser samt om de forskellige amts- og kommuneudvalg.
Vi har desuden samlet en række oplysninger om de 20 tilsluttede kommuner, om forskellige uddannelsesinstitutioner herunder skoler og børnehaver og om andet, der kunne være af interesse.
Amtsforvaltningens medarbejdere står gerne til rådighed, såfremt der ønskes yderligere informationer.
Lidt om amtet
Amtet Mittleres Nordfriesland omfatter 20 kommuner med i alt over 21.000 indbyggere. Forvaltningen har sit hovedkontor i Bredstedt. Den nuværende amtsforvaltning opstod i 2008, da man sammenlagde tre mindre forvaltninger for bedre at udnytte en række kompetencer. Samtidigt hermed har betegnelsen »Mittleres Nordfriesland« givet hele regionen et nyt navn og på den måde været med til at styrke fællesskabsfølelsen.
På uddannelsesområdet sørger en fælles skoleforening for, at skolerne i regionen følger med udviklingen, så de også fremadrettet kommer til at fremstå som moderne og konkurrencedygtige uddannelsesinstitutioner.
Vedvarende energi er en af de erhvervsfaktorer, der virkelig præger regionen. På det punkt har Nordfrisland gennem de seneste årtier indtaget en pionerrolle i Tyskland. Sammen med biogas- og solcelleanlæggene står vindmølleparkerne for regionens klimavenlige tiltag. De fleste vindmølleparker er organiseret som »Bürgerwindparks« – det vil sige, at de ejes af lokalsamfundets borgerne.
Udover landbrug og små og mellemstore håndværksvirksomheder er turismen et andet af regionens bærende erhverv. Mange hoteller, sommer- og fritidshuse og ferielejligheder lever op til moderne standard, og regionen byder desuden på en bred vifte af kulinariske oplevelser. Sammen med beliggenheden ved Vadehavet (UNESCO-verdensarv) gør alt dette regionen Mittleres Nordfriesland til et populært udflugtsmål.
Vi glæder os til dit besøg!
Dr. Bernd Meyer
Amtsdirektor
Registrering
Hvis du overvejer at slå dig ned i Midterste Nordfrisland, bedes du henvende dig til vort lokale folkeregister:
Christa Matthiesen, vær. 102 i stueetagen i amtsbygningen.
Ute Lassen, vær. 102 (stueetagen)
Levke Petersen, vær. 102 (stueetagen)
Køb af ejendom
Skulle du ønske at bygge et hus eller købe en grund i regionen, kan du kontakte vores medarbejder i finansafdelingen:
Susanne Friedrichsen, vær. 221 (på øverste etage i amtsbygningen).
Skoler og børnehaver
Har du børn og søger du en passende skole eller børnehave, så klik på nedenstående links, du vil så blive guidet hen til siderne med de relevante kontaktoplysninger.
Turisme
I regionen Midterste Nordfrisland findes der en lang række turistattraktioner samt hoteller, ferieboliger, kroer og restauranter i rigt mål. Har du spørgsmål vedr. ferie i regionen, er du velkommen til at kontakte turistinformationen i Bredstedt.